Back Office Specialist

Er du vild med struktur og processer? Er du løsningsorienteret i dit arbejde og en sand knudebinder på opgaver? Er du god til at følge en process uden at miste overblikket og sansen for detaljen? Kan du forstå og tænke 360 grader rundt om en sag? Har du lyst til at være med til sætte dit præg på og udvikle Lunars Back Office setup?

Så er der ingen tvivl; du skal helt sikkert søge stillingen som vores nye Back Office Specialist.

Rollen & dig 
Som Back Office Specialist kommer du blandt andet til at hjælpe med onboarding af vores Business-brugere - et segment som vi har meget store ambitioner med. Du skal også arbejde med behandling af kortindsigelser, konkurser og overtræk + meget mere - alt sammen spændende, hvis vi selv skal sige det. 

Det er ikke alfa og omega, at du allerede har erfaring fra en lignende rolle i et andet pengeinstitut, men det er vigtigt at du motiveres af at følge en proces og have med sagsbehandling at gøre. Derudover skal du have løbeskoene på, fordi i Lunar løber vi stærkt - og vi er ved at bygge hele vores setup fra bunden. Det betyder derfor, at du på din første dag ikke vil få udleveret en opskrift med dine opgaver, men i højere grad selv skal være med til at præge og skabe dem.

Når det handler om at komme til bunds i en sag, så er du en sand graver, og du stopper ikke før, du har svar på dine spørgsmål. Du er en regelrytter i ordets bedste betydning, og du er god til at få tingene fikset - hele tiden til gavn for vores kunder.

Du kan se dig selv indgå i et team, hvor vi sammen har et fælles mål om at være den bedste Back Office funktion og samtidig sikre, at Lunar bliver den bedste digitale bank i Norden. Hos Lunar arbejder vi hele tiden på at gentænke vores processer, og måden man driver bank på. Derfor skal du have lyst til at være med til at videreudvikle teamet og sætte nye standarder på området.

Opgaver & det praktiske
Du kommer til at sidde i vores Operations team, hvori hele vores Back Office funktion er placeret. Teamet består selvfølgelig af en gruppe dygtige kolleger, som du i hverdagen vil arbejde tæt sammen med.

Opgaverne vil blandt andet være:

  • Onboarding af Lunar Business-brugere , herunder behandling og vurdering af informationer indsamlet via et digitalt onboarding-flow samt efterfølgende dialog med brugerne.
  • Løbende opfølgning og servicering af Lunar Business-brugere, både ift. indgående spørgsmål samt opfølgning ift. at sikre at vi har de rette informationer på dem.
  • Håndtering af både private-og erhvervskunder med overtræk samt efterfølgende oprettelse af sager hos inkasso-firma.
  • Håndtering af konkurser, tvangsopløsninger m.m.
  • Håndtering af kortindsigelser og chargeback.

Din profil

  • Du har 1-2 års erfaring siden endt uddannelse fra en tilsvarende rolle i fintech, bank eller noget helt tredje.
  • Da vi er et tech-selskab ind i hjertet, er det vigtigt for os, at dine IT kompetencer er gode.
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det vil være en fordel, hvis du har en bachelor eller mere. 

Mission: Bygge en bank fra bunden!
Lunar tror på, at verden har brug for nye banker - altså stadig et sted, hvor du kan låne penge og få betalt dine regninger, men på en meget nemmere måde. Med en banklicens i ryggen fra 2019, er vi derfor gået i gang med at bygge netop det. I stedet for at være bygget på legacy-systemer og tunge forretningsgange, vil vi gerne tilbyde en fuld digital forretningsmodel, hvor vores mål er at skabe en lavere cost-base og en mere lean-struktur.

Det her bliver du en del af

Her kunne stå en masse om, at vi har sociale arrangementer og generelt er flinke mennesker. Men det har man jo alle steder, og vi er selvfølgelig ikke en undtagelse. I stedet vil vi gerne sætte fokus på det, der gør Lunar unik, og det er vores miks af baggrunde, høje ambitionsniveau og vores flade struktur. Hierarki, kassetænkning og upersonlige cubicles - det lader vi andre om.

Hvis du joiner Lunar, bliver du en del af en vækstrejse, som kun har én retning - og det er op!

Vil du gerne med på holdet?
Er du klar på at blive en del af en organisation, hvor der er fart på, hvor armbevægelserne godt må være store, og hvor du glæder dig til at møde ind? Så send os en ansøgning her. 

Vi holder løbende samtaler, indtil vi har fundet de rigtige kandidater til stillingen. 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vores Head of Back Office, Per Sander på 29911386.

Vi ser frem til at læse din ansøgning

Or, know someone who would be a perfect fit? Let them know!

Copenhagen

Østergade 26
1100 København Directions 70605454 View page

Be a part of our team!

Lunar consists of tech enthusiasts, design nerds, marketing experts, - birds of a feather flock together - you get the idea.

No matter our professional background, we all have a passion for making a difference in banking - and believe us we are trying! 

 

Already working at Lunar?

Let’s recruit together and find your next colleague.

email
@lunar.app
  • Alexander Kledal
  • Anders Hartlev
  • Ben Gabriel Pedersen
  • Bjørn Hald Sørensen
  • Camilla Moe Bogen
  • Casper Bornebusch
  • Cathrine Kier
  • Catrine Meier Markwall
  • Christian Lindgren Strøm
  • Christina Vestergaard
Teamtailor

Applicant tracking system by Teamtailor