Customer Service Supporter (DK) • Part time

Er det ofte dig, der er det tekniske orakel, når bedstemor skal have hjælp med sin iPad? Er du glad i låget og tålmodig? Har du en stemme, der kan få folk til at smile gennem telefonen? Og er du på jagt efter et fedt studiejob? Look no further - du har fundet det! Nu kan du nemlig blive en del af Lunars suveræne Support team i stillingen som Customer Service Supporter. 

Lidt om dig 
Som person er du god til at tage en opgave på dig og følge den til dørs. Du har styr på, hvordan en iphone/smartphone fungerer, og måske du allerede er vant til at hjælpe folk med at finde hoved og hale i deres. Du er er ikke bankmand/kvinde, men du har en interesse indenfor det finansielle område. Hvis du skulle beskrive dig selv, ville du udover at bruge ord som flink og sjov også sige lærenem og nysgerrig. Du er fleksibel i din hverdag, og har lyst til at hjælpe lidt ekstra til i perioder, hvor vi løber ekstra stærkt på kontoret.

Rollen
I stillingen som Customer Service Supporter bliver du et bærende element i Lunar.  Vores Support team er vores stemme udadtil, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til at hjælpe og møde folk med overskud og et smil. Brugerne er altid 100% i fokus, og det er vigtigt for os, at de får en super oplevelse, når de kontakter os. Det er her, du kommer ind i billedet, for det skal du være med til at skabe. 

Dine primære opgaver vil derfor blandt andet bestå af, at:

  • Hjælpe med onboarding og oprettelse af nye brugere 
  • Support af appen 
  • At svare på gode spørgsmål omkring vores produkter fra vores skønne brugere 

Teamet  består af en fast kerne af fuldtidsmedarbejdere og deltidsansatte – så der er altid lidt veksling i, hvem man arbejder sammen med, men vi lover, at de alle er skønne! 

Din arbejdsdag vil primært være fra 16-23 i hverdage og 10–18 i weekenden. Det forventes, at du kan arbejde omkring 20 timer om ugen. Vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dit studie samt eksamensperioder.

Din profil: 

  • Du er i starten eller midten af en videregående uddannelse.
  • Du kan flydende dansk på både skrift og tale - og dit engelsk er heller ikke værst. 
  • Hvis du har erfaringer fra servicebranchen eller banksektoren, så er det et plus i vores bog, men ikke et must.

Mission: Bygge en bank fra bunden!  
Hos Lunar tror vi på, at verden har brug for en ny bank - altså stadig et sted, hvor du kan låne penge og få betalt dine regninger, men på en mere nice og meget nemmere måde. Med en nyerhvervet banklicens i ryggen fra 2019, er vi derfor gået i gang med at bygge netop det. I stedet for at være bygget på legacy-systemer og tunge forretningsgange, vil vi gerne tilbyde en fuld digital forretningsmodel, hvor vores mål er at skabe en lavere cost-base og en mere lean-struktur.  

What’s in it for you?

  • Du får en lækker og god arbejdsplads, og din daglige gang bliver på vores lækre kontor ved Strøget i København.
  • Du kommer til at sætte dit præg på Danmarks nye digitale bank.
  • Uformel tone, masser af grin og højt til loftet.
  • Du bliver en del af en iværksættervirksomhed, som oser af drive, og som har en fantastisk holdånd. Sammen har vi allerede opnået flotte resultater, og vi er slet ikke færdige endnu.
  • I Lunar lægger vi vægt på at følge op de ting, vi laver, så vi hele tiden lærer hver især og som team.

Vi går op i, at vores medarbejdere har det godt. Vi har en super lækker kantineordning

Vi elsker diversitet og alt det, der gør os forskellige - det er nemlig også det, der gør os nice! Nogle er ekstroverte - andre introverte. Vi taler ikke alle sammen dansk, norsk eller svensk til gengæld taler vi alle engelsk. Det vigtigste er respekt og forståelse - for selvom der er forskel på os to, så er vi gode venner, kan du tro.

Vil du gerne med på holdet?
Er du klar på at blive en del af en organisation, hvor der er fart på, hvor armbevægelserne godt må være store, og hvor du glæder dig til at møde ind?  Så send os en ansøgning her. Vi holder løbende samtaler, indtil vi har fundet vores nye kollega. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vores Recruitment Specialist,  Louise Bjerregaard Vestergaard på lan@lunar.app.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

 

Or, know someone who would be a perfect fit? Let them know!

Copenhagen

Østergade 26
1100 København Directions 70605454 View page

Be a part of our team!

Lunar consists of tech enthusiasts, design nerds, marketing experts, - birds of a feather flock together - you get the idea.

No matter our professional background, we all have a passion for making a difference in banking - and believe us we are trying! 

 

Already working at Lunar?

Let’s recruit together and find your next colleague.

email
@lunar.app
Teamtailor

Applicant tracking system by Teamtailor